Visuel Identitet & Instagram Strategi

Stehr Regnskab

Visuel identitet & Instagram

Kunde: Stehr Regnskab
Ydelser: Udvikling af visuel identitet, implementering på Instagram samt design af Canva-skabeloner.

Stehr Regnskab er en regnskabsvirksomhed, der hjælper den nuværende og kommende generation af influencers, freelancere og selvstændige med at skabe overblik over deres økonomi. Deres mission er at gøre regnskabsprocessen enkel, gennemsigtig og gavnlig for deres kunder, samtidig med at de møder dem i øjenhøjde.

For at styrke deres visuelle identitet og skabe en rød tråd på tværs af kanaler udviklede vi et nyt visuelt udtryk, der afspejler deres tilgængelige og moderne tilgang til regnskab. Identiteten blev skabt med et enkelt og professionelt udtryk, der kommunikerer tryghed og overskuelighed.

Som en central del af projektet implementerede vi den nye identitet på Instagram, der er Stehr Regnskabs primære salgskanal. For at gøre det let for dem at vedligeholde en ensartet visuel stil blev der designet skræddersyede skabeloner i Canva. Disse skabeloner gør det nemt for virksomheden at poste indhold, der engagerer deres målgruppe og understøtter deres brand.

Resultatet er en sammenhængende og brugervenlig visuel identitet, der sikrer Stehr Regnskab en stærk og genkendelig tilstedeværelse online.

Olivia skabte på kort tid en ny og stærk brandidentitet, som jeg føler virkelig afspejler mig og min virksomhed. Der er få mennesker, der kan imponere mig, som hun i løbet af processen har gjort. Hendes evne til at lytte, forstå og omsætte alle mine ønsker og behov er meget beundringsværdig. 

Samarbejdet og kommunikationen har desuden været en rigtig god og gennemført oplevelse, hvor jeg har følt mig tryg hele vejen igennem. Olivias hjælp har været min bedste investering i min virksomhed og det er kun starten på et virkelig godt og langvarigt samarbejde.”

- Trine Stehr, Stehr Regnskab

Alt godt starter med en kop kaffe.

Kontakt mig direkte, eller udfyld formularen:

olivia@weststudio.dk
+45 24 21 42 11