Visuel Identitet, Hjemmside, SoMe & Presse

Dalhoff Travel

Visuel identitet, hjemmeside, SoMe & presse.

Kunde: Dalhoff Travel
Ydelser: Visuel identitet, strategi, hjemmeside (brugerrejse & wireframes), kommunikationsstrategi & tone of voice, presse/PR, SoMe (LinkedIn), rådgivning og implementering i samarbejde med internt team.

Dalhoff Travel er en veletableret aktør i erhvervsrejsebranchen med mere end 19 års historie. Virksomheden ønskede at styrke sin digitale profil og opdatere brandet, så det afspejler både personlig service og moderne, tekniske løsninger.

Et vigtigt spor i strategien var, at Martin Dalhoff (2. generation) trådte ind i virksomheden med fokus på det digitale og tekniske område, mens stifteren Tina Dalhoff fortsat er CEO og frontfigur. Det skulle tydeliggøres i både fortælling og udtryk – uden at ændre ledelsesrollen.

Arbejdet begyndte med et samlet brandløft: opdatering af visuel identitet samt udvikling af en klar tone of voice og kommunikationslinje. Vi kortlagde brugerrejsen og udarbejdede wireframes til en ny hjemmeside, der strukturerer henvendelser på tværs af målgrupper og skaber tydelige konverteringsveje.

Som naturlig forlængelse udviklede vi en LinkedIn-indsats med indholdskoncepter, postplan og workshop for teamet – samt en pressevinkel, der fortæller om styrkelsen af det digitale fokus i forbindelse med, at Martin er trådt ind.

Samarbejdet blev drevet tæt sammen med den interne marketingansvarlige, Puk Magnussen. Min rolle var at spille teamet stærkere med sparring, rammer og leverancer – ikke at erstatte det eksisterende setup.

Resultatet er en fornyet og sammenhængende brandplatform, hvor identitet, tone, websitegrundlag og kanalarbejde peger samme vej. Dalhoff Travel står tydeligere i fortællingen om en mere digital tid – med kontinuitet i ledelsen og et styrket internt team.

Tusind tak for godt samarbejde, Olivia. Du indkapslede lynhurtigt vores DNA og forstod vores retning, så begge dele nu skinner igennem i vores identitet

- Martin Dalhoff, Ansvarlig for digital og kommerciel strategi

Alt godt starter med en kop kaffe.

Kontakt mig direkte, eller udfyld formularen:

olivia@weststudio.dk
+45 24 21 42 11